Hej
Jeg hedder Dorabella og er en Russian Blue hunkat på 4½ år.
Jeg har fået tre kuld killinger. I det første kuld var der fire dejlige unger, hvoraf mine mødre beholdt den ene. Næste gang endte det desværre med et kejsersnit og to vanskabte killinger. Jeg var simpelthen så ked af det, da jeg kom hjem fra dyrlægen uden børn. Tredje gang fødte jeg først en lille hunkilling. Da den næste skulle ud, kom den til at sidde på tværs. Hverken jeg eller min mor kunne få den ud, så Juleaften 2023 måtte vi afsted til Landbohøjskole. Jeg sov fra det hele, men min mor har fortalt, at de fik, den killing der sad fast, ud. Den var desværre død inden vi kørte hjemmefra. De fik også fisket en lille dreng ud af min mave. Det var temmelig svært, fordi der var arvæv fra mit første kejsersnit. Det var rigtig godt, at de ville hjælpe os på Landbohøjskolen, for ellers var vi alle døde. Min mor bestemte, at jeg skulle have fjernet mine æggestokke og min livmoder, nu de var derinde, så jeg ikke kunne få flere børn. Det synes jeg er noget rigtig øv, for jeg elskede virkelig at være mor. Men det var nu også noget rod med de kejsersnit, og mor sagde, det kunne koste mig livet. Desuden havde de ikke råd til at betale for flere kejsersnit, for næste gang ville forsikringen ikke hjælpe til.
Min lille dreng måtte desværre hjælpes til at sove ind, da han kun var tre dage gammel. Han var blevet skadet i sit hoved under fødslen, så han hverken kunne eller ville leve. Min lille pige fik en infektion, og min mor måtte nærmest vride armen om på dyrlægen for at få noget antibiotika til hende. Har man kendt mage: Hun ville hellere hjælpe hende til at sove ind ligesom min lille iu65
reng. Det ville min mor heldigvis ikke være med til. Hun gik i krig med at dele en pille i mega meget små portioner. Pigen havde heller ikke kræfter til at die nok hos mig, så min mor gav hende mad hver anden time i tre uger, indtil hun selv havde kræfter. Imens ventede jeg troligt i fødekassen og vaskede hende grundigt, når jeg fik hende ind igen. Jeg forlod faktisk stort set ikke fødekassen, før hun var så stor og havde så mange kræfter, at hun selv kunne rende ind og ud af kassen. Min mor siger, jeg var meget dygtig, men hvad havde hun forventet? Jeg er en russer og som sådan ud af en slægt af supermødre.
Da min pige (mor gav hende tilnavnet Stump, selvom hendes rigtige navn er Great Surviverina) var stor nok, flyttede vi ind i stuen, og der måtte jeg også overtage moderrollen for min datters børn. Hun havde født fire børn seks uger, før jeg fødte, og selvom hun også var en god mor, syntes hun altså, at 12 uger gamle børn var for store til at die. Det syntes jeg ikke, så jeg lod alle 5 die på én gang. Det var mega hyggeligt.
Det at de fjernede mine æggestokke, havde desværre en bagside, udover det at jeg ikke kunne få flere børn. Min appetit voksede enormt og mit stofskifte faldt. Det har gjort, at jeg ligesom er bulet en anelse ud. Jeg synes kun, det er klædeligt, men min mor siger, det er sundhedsskadeligt. Begge mine mødre har derfor besluttet, at jeg skal finde et nyt hjem, hvor jeg kan tabe mig, så jeg kan blive rigtig gammel. Jeg synes ellers, det er helt fint at bo her sammen med mine to mødre, min missemor, mine to døtre og mit barnebarn. Men min mor siger også, at det ikke bliver hvem som helst, der får lov at få mig. De skal være noget særligt og forstå at værdsætte, at jeg er Jordens mest elskelige og kærlige kat.
Men er du den helt rigtige. Vil jeg være din evigt trofaste ven. Jeg vil vente på, du kommer hjem. Jeg vil ligge hos dig i sofaen, og om natten vil jeg ligge i dine knæhaser.
Hvis du tror, du er den rigtige, kan du ringe eller skrive til mine mødre (Merete 40433435) og aftale et besøg, hvor du kan møde mig.
Kærlig hilsen
Dorabella