{"id":718,"date":"2024-01-04T17:03:40","date_gmt":"2024-01-04T17:03:40","guid":{"rendered":"http:\/\/misseriet.dk\/wordpress\/?p=718"},"modified":"2024-01-19T21:57:20","modified_gmt":"2024-01-19T21:57:20","slug":"en-skraekkelig-jul","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/misseriet.dk\/wordpress\/en-skraekkelig-jul\/","title":{"rendered":"En skr\u00e6kkelig Jul"},"content":{"rendered":"\n

Nok min v\u00e6rste Juleaften nogensinde!<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

End ikke dengang, jeg sad helt alene Juleaften, fordi jeg skulle p\u00e5 nattevagt, var v\u00e6rre.<\/p>\n\n\n\n

Natten til Juleaften f\u00f8dte Dorabella en lille pige (68 g) helt efter bogen.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 skete der ikke mere, hvilket ikke er unormalt, f\u00f8r henad middagstid, hvor hun fik veer igen. Gode kraftige veer, der hurtigt kunne skubbe den n\u00e6ste killing ud. Efter ca 20 min s\u00e5 jeg, at der stak et forben ud. Det skal der aldeles ikke! Killinger skal f\u00f8des med hovedet f\u00f8rst, men s\u00e6def\u00f8dsler er heller ikke unormale. Men de skal absolut ikke f\u00f8des med et forben f\u00f8rst. Det kan ikke lade sig g\u00f8re. S\u00e5 blev veerne hurtigt svagere for til sidst at g\u00e5 helt i st\u00e5. Det m\u00e5 de absolut ikke. Jeg brugte nogle minutter p\u00e5 at g\u00e5 rundt om mig selv og s\u00e5 tilbage til Dorabella. Killingen var stend\u00f8d og lod sig ikke rokke. Nu skulle det g\u00e5 rimelig st\u00e6rkt for ikke ogs\u00e5 at bringe Dorabella’s liv i fare. Jeg r\u00e5bte til Merete, at hun skulle ringe til vagthospitalerne for at finde ud af, hvor vi skulle k\u00f8re hen. Og midt i det hele l\u00e5 den lille f\u00f8rstf\u00f8dte og pr\u00f8vede at finde ro til at finde en livsvigtig babs. Poppelstykket (K\u00f8benhavns Dyrehospital), som vi normalt bruger, hvis der er noget akut i vagten, havde alt for travlt til at kunne tage os,- liges\u00e5 med Charlottenlund, der havde vagten for AniCura hospitalerne i Stork\u00f8benhavn. Kun Landboh\u00f8jskole havde mulighed for at tage os ind. Jeg fik hurtigt puttet Dorabella og den lille i en transportkasse og ud af d\u00f8ren. Varmen blev skruet op for fuld skrue i bilen, og s\u00e5 tog det ellers 25 meget lange minutter at k\u00f8re derind.<\/p>\n\n\n\n

Vi blev taget imod af en ung mandlig dyrl\u00e6ge, som heldigvis viste sig at v\u00e6re yderst kompetent. Hun blev scannet med det samme, og det viste sig, at der var en enkelt levende killing derinde, mens den d\u00f8de killing var svulmet op, s\u00e5 den var umulig at rokke. Den skulle ogs\u00e5 fjernes indefra. Der var ligesom ikke noget at bet\u00e6nke sig p\u00e5: Uden et kejsersnit ville de alle d\u00f8. De regnede med, at det ville tage halvanden time m\u00e5ske lidt mere; men jeg endte med at sidde ude i bilen i to og en halv time foran Landboh\u00f8jskolen og ryge utallige sm\u00f8ger. Da de endelig kom ud, viste det sig, at oversigtsforholdene var vanskelige, fordi hun ogs\u00e5 fik kejsersnit i for\u00e5ret af helt andre \u00e5rsager. De havde f\u00e5et en lille dreng ud i live, men de havde haft sv\u00e6rt ved at f\u00e5 ham igang. Det tog endnu en god time, f\u00f8r de var helt f\u00e6rdige og havde f\u00e5et stabiliseret drengen. Pigen havde ligget i en kuv\u00f8se imens.<\/p>\n\n\n\n

Til sidst kunne vi drage hjem 26.000 kr fattigere (godt man har en forsikring), men med en levende mor og to killinger. De blev puttet i en ren f\u00f8dekasse, da vi kom hjem. Og s\u00e5 viste de sig, at vores genbo havde v\u00e6ret ovre med julemad til os. Var der noget, jeg ikke havde lyst til, var det and, fl\u00e6skesteg og brunede kartofler!!! Men Merete var v\u00e6ldig begejstret.<\/p>\n\n\n\n

Mor, der selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 var blevet steriliseret efter to kejsersnit, havde det egentlig fint. Hun fik Metacam (smertestillende), men det f\u00f8rste d\u00f8gn kunne hun ikke helt finde ud af at passe sine b\u00f8rn,- hun blev ved med at rende ud af kassen. Det er ikke s\u00e5 us\u00e6dvanligt efter et kejsersnit, s\u00e5 jeg regnede med, at det nok skulle komme. Pigen tog p\u00e5, men v\u00e6rre var det med drengen. Jeg blev hurtigt klar over, at der var noget galt. Han havde sutterefleks men kunne ikke rigtig finde ud af at die. Desuden kom han med nogle kedelige skrig, som jeg desv\u00e6rre genkendte, og kunne ikke finde ro hos mor, der nu havde fundet sig til rette i moderrollen. Han tog selvf\u00f8lgelig ikke p\u00e5, selvom jeg de nu begge fif erstatningsm\u00e6lk hver anden til tredje time. Alt tydede p\u00e5, at han havde f\u00e5et en hjerneskade (hypoxi) i forbindelse med f\u00f8dslen. P\u00e5 anden dagen var jeg ikke i tvivl: Han ville ikke livet, men jeg fortsatte med at give ham mad, s\u00e5 han ikke skulle d\u00f8 af sult\/v\u00e6skemangel, indtil jeg kunne f\u00e5 en tid hos dyrl\u00e6gen den 27. december. Han sov stille ind.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 var der pigen: Hun tog p\u00e5 det f\u00f8rste halvandet d\u00f8gn, men gik s\u00e5 i st\u00e5. F\u00f8rst t\u00e6nkte jeg, at det var p\u00e5 grund af den uro, drengen skabte, men det hjalp ikke, at han var v\u00e6k. Det til trods for, at hun b\u00e5de kunne die hos mor og fik erstatningsm\u00e6lk ved siden af. Desuden var hun begyndt at blive stille. Men jeg kunne m\u00e6rke, at hun ikke havde givet op. S\u00e5 af sted til dyrl\u00e6gen igen den 28. Det var ikke min normale (super kompetente) dyrl\u00e6ge men en ung kvinde, som jeg kun kendte af udseende. Hun unders\u00f8gte killingen og fandt intet galt. Jeg var stensikker p\u00e5, at hun havde f\u00e5et en infektion, der var ved at tage livet af hende. Dyrl\u00e6gen delte ikke helt min teori, men det lykkedes mig at vriste noget antibiotika ud af hende alligevel. Dyrl\u00e6gen var ikke vild med at udlevere antibiotikaen, is\u00e6r fordi der ikke findes tabletter, der passer til 80 grams killing. En ikke s\u00e6rlig stor tablet skulle deles i 40 for at f\u00e5 dosis til at passe. Jeg har siden f\u00e5et at vide af min normale dyrl\u00e6ge (Stig Feldballe), at s\u00e5 lille en killing skal have en h\u00f8jere dosis til at starte med, og man kunne have givet hende den f\u00f8rste dosis som injektion. Jeg tror, jeg f\u00e5r sv\u00e6rt ved at f\u00e5 tillid til den unge dyrl\u00e6ge. Havde det v\u00e6ret op til til hende, var den lille pige d\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n

Men vi drog hjem sammen, og jeg gjorde den f\u00f8rste dosis medicin klar. De f\u00f8rste par dage fik hun alt for meget, men det var \u00e5benbart ikke s\u00e5 skidt, da hun jo skulle have en h\u00f8jere dosis. S\u00e5 fik jeg mere styr p\u00e5 det. Man kommer langt, n\u00e5r man deler pillen i sm\u00e5 stykker med en pilledeler og et skalpelblad. S\u00e5 knuste jeg en lille stump med bagsiden af en teske, der havde en lidt flad bagside. Det fine pulver kunne s\u00e5 atter deles med et skalpelblad og opl\u00f8ses i vand. S\u00e5 blev det trukket op i spr\u00f8jte og vupti, s\u00e5 var der serveret.<\/p>\n\n\n\n

De f\u00f8rste uger fik hun mad p\u00e5 en 2 ml spr\u00f8jte p\u00e5monteret en sut,- og hun ville godt have det. Desuden fik hun medicin morgen og aften. Og mindsandten: Hun tog p\u00e5, lige fra hun begyndte at f\u00e5 antibiotika. Og hun var sulten. Hun havde blot v\u00e6ret for svag til at spise nok selv hos mor. Hun fik antibiotika 8 dage. Dyrl\u00e6gen sagde 7, men jeg gav hende lige en dag ekstra for min sj\u00e6lefreds skyld. Alt i alt gav jeg hende mad i tre uger, men de sidste dage trappede jeg ned p\u00e5 hyppigheden, da hun efterh\u00e5nden havde f\u00e5et kr\u00e6fter nok til at spise selv.<\/p>\n\n\n\n

I dag er hun 3 uger og 5 dage.<\/p>\n\n\n\n

Hun er simpelthen den sk\u00f8nneste lille unge. Hun er rund og fin og vejer lige det hun skal (lidt over 300 g). Lige s\u00e5 snart jeg kommer ind i barselsstuen, hvor hun stadig er sammen med Dorabella, kommer hun r\u00e6sende ud af f\u00f8dekassen for at hilse, hygge og snakke. Mor har simpelthen v\u00e6ret s\u00e5 suver\u00e6n gennem hele forl\u00f8bet. Hun havde nemlig heller ikke opgivet hende.Hun veg ganske enkelt ikke fra hendes side, mens hun var syg. Jeg gl\u00e6der mig til stadighed over at opdr\u00e6tte en race, der generelt er super gode m\u00f8dre.<\/p>\n\n\n\n

Jeg h\u00e5ber inderligt, hun bliver god nok til avl, s\u00e5 skal hun nemlig ikke flytte nogen som helst steder hen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Nok min v\u00e6rste Juleaften nogensinde! End ikke dengang, jeg sad helt alene Juleaften, fordi jeg skulle p\u00e5 nattevagt, var v\u00e6rre. Natten til Juleaften f\u00f8dte Dorabella en lille pige (68 g) helt efter bogen. S\u00e5 skete der ikke mere, hvilket ikke er unormalt, f\u00f8r henad middagstid, hvor hun fik veer igen. Gode kraftige veer, der hurtigt … Read more<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"generate_page_header":""},"categories":[1],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/misseriet.dk\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/718"}],"collection":[{"href":"http:\/\/misseriet.dk\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/misseriet.dk\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/misseriet.dk\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/misseriet.dk\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=718"}],"version-history":[{"count":3,"href":"http:\/\/misseriet.dk\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/718\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":763,"href":"http:\/\/misseriet.dk\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/718\/revisions\/763"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/misseriet.dk\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=718"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/misseriet.dk\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=718"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/misseriet.dk\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=718"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}