Velkommen til vores hjemmeside, vi håber, du får noget ud af at læse den.

Dorabella søger nyt hjem (Se under Dorabella)

Vi,- Charlotte og Merete,- har kendt hinanden i 20 år og været gift i 14 år.

Jeg, Charlotte har opdrættet Russian Blue siden 2001. Merete har tidligere opdrættet British Shorthair, men efter at have måttet aflive to katte indenfor et år pga. HCM (en arvelig hjertesygdom) fik Merete nok. Merete opdrættede også Russian Blue under eget stamnavn (Miss Me’s) i en årrække, men nu opdrætter vi udelukkende Russian Blue under mit stamnavn,- Smurfs, fordi de er nogle kære blå smølfer, og min første russer hed Smølfen.

Vi er medlem af hovedklubben DARAK, som hører under den danske hovedklub Felis Danica, der igen sorterer under den internationale organisation FiFe,- Federation International Feline. Derudover er vi medlemmer af specialklubben for Russian Blue,- Russian Blue klubben.

Det vigtigste for os er kattenes trivsel, deres temperament og sundhed. Først til sidst kommer deres skønhed. Den betyder selvfølgelig også meget; men det ene nytter ikke, hvis ikke det hele hænger sammen.

Jeg er vokset op med katte på rideskolen, og senere fik mine forældre også tilløbende katte, der flyttede ind. Da jeg begyndte at læse på universitetet og flyttede til København for 36 år siden, fandt jeg ud af, at det var temmelig ensomt at sidde alene i en lejlighed, så jeg købte en huskat fra Kattens Værn. Hun blev kaldt Smukkemissen og var selvfølgelig verdens bedste kat ligesom alle andre. Da hun var ved at være gammel skulle jeg selvfølgelig have en ny kat, og det skulle være en racekat. Jeg anede ikke meget andet end, at der fandtes siameser og perser, men jeg søgte oplysninger om forskellige racer. På rideskolen var jeg altid enormt fascineret af en bestemt kat, der skilte sig ud fra de andre. Den var lang og slank med kort stålgrå pels. Man kunne se musklerne arbejde, når den bevægede sig som en panter. Dengang kaldte jeg den jagtmissen i mit stille sind. Derfor var jeg ikke et sekund i tvivl, da jeg faldt over Russian Blue. Russeren var simpelthen de luxe udgaven af den kat. Jeg kom i kontakt med en russian blue opdrætter. Senere fandt jeg ud af, at han langtfra var verdens bedste opdrætter, men dengang vidste jeg ikke bedre. Jeg var oppe  og besøge killingerne et par gange, og snart drog jeg hjem med verdens allerbedste killing, der blev kaldt Smølfen. Han var i sandhed dejlig, en stor personlighed, der lynhurtigt knyttede sig meget tæt til mig (og omvendt). Da han var ca. 1 år gammel, begyndte jeg at lade ham komme ud sammen med Smukkemissen. Nu var hun rigtig gammel og skrantede og havde det ikke længere godt, så hun blev aflivet. Det gik godt med at lade Smølfen komme ud indtil han var knap 3 år gammel. Så en dag kom han ikke hjem! Der gik to dage med efterlysninger, kontakt med politi osv. Så ringede en pige til mig og kunne oplyse mig om, at han var blevet kørt ned ovre ved busstopstedet.  Jeg har aldrig før grædt så meget i mit liv. ALDRIG mere udekat!!!  Men som så mange andre var det det, jeg var vokset op med.