Velkommen til 2022
I dag fylder killingerne 9 uger.
I mandags var de til dyrlægen for første gang. Det var vældig spændende. De vandrede rundt og legede og undersøgte det hele,- incl. dyrlægens computer. Især Gaia (den ene pige) var lidt slem. Hun skrev på computeren i et sprog, kun hun forstod. Det eneste, der ikke var spændende, var nålen, da de skulle vaccineres. Det gjorde sååå ondt. Jeg tror nu lige så meget, det var forskrækkelsen. Nå, men vaccineret blev de. Når de er 12 uger skal de vaccineres 2. gang, samt have rabies vaccinere, chippes og have lavet pas. Så er de klar herfra. Når de flytter hjemmefra, skal de desuden vaccineres, når de er 16 uger. Så har de alle vaccinationer på plads. De blev selvfølgelig også undersøgt i alle ender og kanter. Absolut ingen anmærkninger, de er helt, som de skal være. Bortset fra Fryns’s haleknæk selvfølgelig, men det generer ham ikke det fjerneste.
Nu er de begyndt at ligne killinger og ikke babyer. De begynder så småt at blive mere langbenede og elegante. Adrætte er de også, og kan nu springe temmelig højt og langt. De har for alvor indtaget hele huset, og der er total gang i den, når de er vågne. Når de sover, er de fuldstændig tabt for denne verden. Mor begyndte at komme i løbetid for et par uger siden, og da hun er meget belaste af sine løbetider, fik hun en p-pille. Det går desværre ud over mælkeproduktionen. Nu diede de jo ikke ret meget længere, så det var ikke den store ulykke. De får stadig lov til at hygge die indimellem. Det ser lidt sjovt ud, når de prøver alle sammen, for de er efterhånden så store, at der reelt kun er plads til tre ad gangen. Men hvis nu man ligger på tværs hen over mor, så går det somme tider…
Deres kreative adfærd er gået hårdt ud over to af mine grønne planter. Der er ikke meget tilbage, men hvis jeg fjerner dem, går de bare løs på nogle af de andre, så de får lov at stå lidt endnu. De er også lidt for glade for min orkidé, og de er giftige for katte. Den havde det nu ikke for godt i forvejen. Jeg ved ikke, hvad det er med mig og orkidéer. Lige så snart, jeg får dem hjem, visner knopperne og falder af. Derpå visner blomsterne og falder af. Planten er stadig i live, men blomsterne er væk. Jeg vander dem, som de kloge siger, man skal, men lige lidt hjælper det. Jeg bliver vist nødt til at anskaffe mig en vandpistol, når forretningerne åbner, hvis jeg skal redde de grønne planter.
Killingerne er helt vidunderlige og uimodståelige i den her alder. De er total tillidsfulde, og ejer ikke forestillingen om, at nogen eller noget kan være farligt, eller nogen skulle finde på at være onde imod dem. Mennesker er nogle dejlige væsener, som man kan putte hos og lege med, og som sørger for mad og andre gode ting. Kun vores huskat Beauty kan ikke fordrage killinger. Hun kan godt finde på at baske ud efter dem. Så ryster de lidt på hovedet, og ser ud som om, de tænker: Det mente hun vist ikke rigtigt, og så leger de videre.
Jeg er næsten sikker på, hvem af hunkillingerne, vi skal beholde. Hun er lidt bredere i hovedet og tegner til at få en bedre pels. Den anden har det mest vidunderlige temperament. Hun er totalt frygtløs, altid pisse nysgerrig og med på den værste. Hun er også den mest selvstændig af flokken. Og så spiser hun kun tørfoder. Hvor de andre kommer susende, når der bliver serveret vådfoder, er hun fuldstændig ligeglad. Hun har nok i sit tørfoder, som hun elsker højt.
Ham med halen, der skal hedde Kong Minos og den ene pige, der skal hedde Gaia, er solgt. Og da vi jo skal beholde den anden pige, er der kun en dreng tilbage. Han skal hedde Kong Kreon. Udover han selvfølge er sjov og legesyg som de andre, er han den største putte hygge trold af de fire. Så jeg er sikker på, han snart finder sit kommende hjem.
Det er næsten umuligt at få taget nogle gode billeder af dem i den her alder. De er alt for hurtige. Den der med sid ned og smil til fotografen, hopper de ikke på. Når man lige har dem i focus, og man begynder at trykke på udløseren, vender de hovedet, så man kun får nakken. Eller de når lige at smutte ud af billedet. Selvom jeg har et godt kamera med en hurtig blænde, kræver det en enorm tålmodighed. Jeg ender altid med at tage en hel masse billeder, og så håber jeg, at et eller to kan bruges.
Og så lige i parantes bemærket, var der en, der havde snot i næsen her til morgen, så måske er den ved at få Callici. Det er absolut ikke unormalt her i 8-10 ugers alderen. Heldigvis bliver de sjældent særlig syge. De kommer sig normalt helt af sig selv. Men selvfølgelig holder jeg øje med det, og skulle det blive nødvendigt, bliver de selvfølgelig behandlet.