Den 29. oktober lige til termin fødte Dorabella en dreng om morgenen. Han havde det største haleknæk, jeg nogensinde har set. Halen var nærmest foldet på midten. Mor ordnede det hele med bravour. Hun vaskede ham og spiste moderkagen. Derpå fandt han sig hurtigt en babs.
Så skete der ikke mere, så ud på eftermiddagen kørte vi til dyrlægen. De scannede hende og kunne bekræfte, hvad vi allerede vidste fra en tidligere undersøgelse, at der var to til derinde, og de virkede til at have det godt. De ville ikke give oxytocin (ve-stimulerende), da de ikke havde bemanding til at lave et eventuelt kejsersnit. Så vi blev sendt videre til Københavns Dyrehospital. Derinde undersøgte de hende igen, og vi tog en snak med dyrlægen. Vi blev enige om at give hende en chance til dagen efter.
Jeg sov hos hende om natten, og næste morgen var der stadig ikke sket noget. Så jeg ringede til Københavns Dyrehospital og gik ud og tog tøj på. Da jeg kom ind og ville putte dem i transportkassen, sad der 1½ cm killingerumpe ud af hende. Jeg aflyste Københavns Dyrehospital og gik i gang med at hjælpe killingen ud. Den måtte lirkes og trækkes ud. Den var tydelig stresset, for den var smurt ind i afføring. Heldigvis var der intet i svælget. Jeg fik suget og tørret den nødtørftigt. Så overlod jeg den til mor, der gjorde alt, hvad hun skulle gøre. Et kvarters tid efter kom nr. 3. Bortset fra, at den kom ud uden hjælp, var det en gentagelse af nr. 2. Da mor havde fået dem nogenlunde tørre, og jeg havde skiftet det snaskede og blodige underlag med et rent, lagde hun sig til rette med sine tre babier. Jeg gik ind i stuen for at få en kop te og en smøg.
Efter en lille time gik jeg ind for at kigge til dem. Jeg undrede mig først over, at der var blod på underlaget. Så kiggede jeg på killingerne. Så kiggeder jeg en gang til og talte. Så talte jeg en gang til: 1, 2, 3 og 4. Der var sgu kommet en til. Den må have gemt sig godt derinde, siden den var undsluppet alle undersøgelser.
Killingerne virkede alle til at have det godt og søgte straks hen mod deres livsnerve: Barmen og mælken!
Et par dage efter fødslen 