Jeg har aldrig fået fulgt op på Dorabellas graviditet i foråret. Jeg tror simpelthen, jeg var alt for ked af det.
Det endte med et akut kejsersnit. Jeg ventede temmelig længe på af få besked, men til sidst kom veterinærsygeplejersken ud. Beskeden var ikke lige, hvad jeg havde håbet på. For det første viste det sig, at hun havde en halv livmodervending. Det er en tilstand, der oftest resulterer i hunkattens død. Dernæst var der to killinger og spor efter en tredje. Men killingerne var ikke ok. På den ene havde kranieskallen ikke lukket sig, så hjernen var blottet. Den døde selvfølgelig lige så snart, den kom ud. Den anden manglede “blot” det ene forben og havde dværgvækst på det andet. Den blev aflivet med min billigelse. Men vigtigst af alt, så reddede de Dorabella og sekundært hendes livmoder, så hun kunne få killinger igen. Så jeg tog hjem sent om aftenen med en hunkat, der brugte de første dage på at lede efter de killinger, der ikke var der. Det var hjerteskærende at se på. Heldigvis glemmer katte hurtigt.
Ingen har kunnet give en fornuftig forklaring på, hvorfor det skete. Der var ikke tale genetiske defekter men fejl i fosterudviklingen (embryogenesen). Desuden havde Dorabella fået helt normale killinger før, og hankatten har lavet flere kuld uden problemer. Uanset hvad besluttede jeg hurtigt at give Dorabella mindst 4 måneders pause, så hun kunne hele både fysisk og psykisk.
Men nu til noget meget bedre
Vi har ventet længe på, at den hankat Gaia skulle parres med, skulle blive fertil igen. Han har været kemisk kastreret med en hormonchip, og han viste sig at være meget længe om at blive fertil igen. Desværre viste det sig også, at han er maskebærer. Det vil sige, at to maskebærere kan få afkom, som er hvide med blå maske som en siameser. Og Gaia er muligvis også maskebærer. Ergo var det ægteskab alligevel ikke nogen god ide. Så det endte med, at vi besluttede at parre Gaia med Davvi (ham Dorabella blev parret med sidst) og så parre Dorabella med ham, Gaia skulle have været parret med. Som sagt så gjort, så nu venter vi igen.
Gaia har termin den 10. november, så hun er ved at være godt rund. Dyrlægen har estimeret, at der er 3-4 killinger. Vi tror, der er 3, da hun er skæv. Det ser ud som om, der ligger to killinger i venstre side og en i højre. Der er fuld gang i dem indimellem, og så er Gaia knap så tilfreds med dem. Det er nu også noget underligt noget, der sker i ens mave, når man ikke har prøvet det før. Barselsstuen er næsten klar, så nu venter vi bare.
Dorabella blev kørt til parring den 17. oktober og hentet hjem to dage senere, så om ca. 1½uge kan vi se, om hun er gravid (dievorterne bliver større og lyserøde,- nogle gange nærmest selvlysende. Når de så er 3-4 uger henne, kan (en god) dyrlægen mærke, hvor mange fosterblærer, der er og dermed give et estimat for, hvor mange killinger, der er. Jeg har ikke gode erfaringer med at få dem scannet. Jeg er nu ret sikker på, at hun er gravid, for hun viser ikke tegn på at komme i løbetid, og det sidste halve år har hun kørt med en cyklus på to ugers løbetid, en uges pause og så to ugers løbetid igen.
Nu skal alle killingerne “bare” overleve og være sunde og raske, så får vi en herlig Jul og en god start på det nye år…