Gia

Katzennest Gia of Malevitch

01-01-2009 – 10-02-2021

Gia var i den grad mors (min) mis.

Da jeg fik Gia, var hun en af de første med amerikanske gener i landet. På udstillingerne var dommerne helt vilde med hendes øjenfarve og sagde, at hun havde et sexy look. Det er en stor kompliment for en russer hun. Men resten af hende syntes de godt nok var for anderledes,- for amerikansk. Og i de senere år var der kommet så mange nye med amerikanske gener, at de syntes, hun var for gammeldags. Så nogen glorværdig udstillingskarriere fik hun aldrig.

Hun fik to kuld som ung, hvor ingen af killingerne var særlig pæne. Vi beholdt en hunkilling, som ikke blev drægtig, da hun blev parret. Hun blev senere omplaceret. Da jeg var meget syg i de år, hvor Gia var ung, gik der så en del år, før hun fik sit tredje og sidste kuld. Hun fik tre killinger, men de to døde, da hun aldrig fik mælk. Vi reddede den sidste hunkilling ved at lægge hende ind til Maddy, der havde født 5 dage før. Maddy tog et kig på killingen og tænkte vist: Det er en killing, ergo må det være min. Så killingen voksede op sammen med Maddys 4 drenge. Hun blev dejlig men desværre ikke pæn nok til at bruge i avl.

For et par år siden fik Gia en meget alvorlig infektion i urinvejene, der var tæt på at tage livet af hende. Jeg måtte give hende mad og vand med tvang om aftenen og natten, mens hun var indlagt om dagen. Det lykkedes at redde hende, men siden fik hun flere infektioner. Jeg var begyndt at sige, at jeg ikke troede, hun ville blive særlig gammel. Og jeg var begyndt at tænke den tanke, at der måtte være en underliggende sygdom. Det kunne være cancer eller nyrerne. Det var nyrerne. De stod helt af den 10/5-2021. Hun sov ind siddende på min arm.

Gia billeder

Gia stamtavle