Bebsen in memoria
Malevitch Coco Chanel a la Sam
25-03-2001 – September 2015
Bebsen var den første kat, jeg fik, efter Smølfen var blevet kørt ned.
Hun var bestemt ikke den smukkeste russer, jeg har mødt, men hun havde alle tiders personlighed. Hun var i den grad min mis. Men hun havde også en mission her i livet med at omvende kattehadere. Hver gang vi havde sådan en på besøg, lagde hun sig på skødet af vedkommende.
Bebsen var også den første kat, jeg prøvede at udstille, selvom hun som sagt ikke klarede sig særlig godt.
Da Maria Malevitch havde opfordret mig til at prøve, var hun også den første, jeg fik et kuld på. Det var hun meget bedre til end til udstillinger. Hun viste sig at være alletiders suveræne og besidderiske mor.
Det var en killing fra hendes første kuld, der førte Merete og mig sammen. Og se bare. hvad det førte med sig :-).
Hun nåede at få 4 kuld, og som med enhver god avlskat var hendes killinger pænere end hende selv, selvom de selvfølgelig var af den gammeldags type. Den bedste killing hun fik, var fra hendes første kuld. Det var Dunde (Smurfs Madame Castafiore). Hun var en stor personlighed og meget kærlig overfor de udvalgte. Hun blev min første rigtige udstillingskat, og fik en fin karriere: hun fik adskillige BIV’er og NOM’er og nogle enkelte BIS’er. Desuden var hun en god avlskat og en glimrende mor. Hun måtte desværre aflives pga. sukkersyge, da hun ikke var særlig gammel.
Sidste år, da Bebsen var 14, begyndte hun at tabe sig. Hun fik konstateret for højt stofskifte. Det gik fint med medicin i nogle måneder, men så begyndte hun at tabe sig igen og begyndte at trække sig som tegn på, at hun ikke havde det godt. Der var ikke tegn på nogen specifik sygdom, som kunne behandles, så vi traf den tunge beslutning og lod hende aflive, for at spare hende for at have det dårligt i den sidste tid af hendes liv.
Hun sov stille ind i mine arme.