18 år, 5 måneder og 11 dage.
Så gammel blev Null – Smurfs Vidar by Odin.
Han havde haft dårlige nyrer i over 2 år, og så ved man jo, at det er på lånt tid.
Desuden havde han gigt, var næsten døv og var blind på det ene øje.
Men han var glad. Han trivedes.
Jeg lavede for mange år siden en aftale med Null. Så længe han havde det godt, ville jeg gå gennem ild og vand for ham, men den dag, han ikke længere havde det godt, ville vi tage den sidste tur til dyrlægen. Den dag kom så i dag den 16/12-2022.
Han har haft et langt og godt liv. Som helt ung blev han far til et kuld killinger. Der var desværre ikke en killing til mig selv i kuldet. Han havde også en flot udstillingskarriere, hvor han kom på Racekattens topkattelister. Han blev også Supreme Premier, som er den højeste titel for en kastrat. Da han var 5-6 år, kom der yngre katte, som vandt over ham, så han blev pensioneret fra udstillingsverden. Lidt ærgerligt for han var så nem at udstille. Siden har han været hjemmets hyggekat no 1. Han har aldrig blandet sig i tøsernes interne fnidder. Han var ligesom hævet over alt ævl og kævl. Der er heller aldrig nogen af tøserne, der har været efter ham,- selv ikke den største mokke af en fører hun. Jeg tror faktisk, han var den helt igennem mest rare og venlige kat, jeg nogensinde har mødt. Skulle han have klippet kløer, tog jeg ham bare i favnen, og så lå han ellers der lige så stille uden den mindste protest, og så kunne jeg bare klippe løs.
Men i dag var det altså slut. I forgårs ville han ikke have guf-bidder og han var ikke på toppen. Jeg vidste, at det var slut,- nyrerne ville ikke mere. Så i går bestilte vi den sidste tid hos dyrlægen til i eftermiddags. Men i morges fik han pludselig svært ved at trække vejret pga. slim og snot, som han åbenbart ikke havde kræfter til at hoste op. Jeg var stadig i nattøj, så jeg råbte til Merete, at hun skulle ringe til dyrlægen og sige, at jeg kom med ham nu, og så trak jeg en heldragt ud over nattøjet, puttede Null i kassen og kørte så til dyrlægen. Vi kom heldigvis kun til at vente 5 minutter, mens Stig (Feldballe) gjorde en lille hund færdig. Stig var helt enig i, at det var nyrerne, der var holdt helt op med at virke – totalt nyresvigt. Da nyresvigt giver kvalme (der sker en forgiftning af hele kroppen), var Null selvfølgelig stærkt dehydreret, så det var lidt svært at få lagt en god venflon, men bortset fra det gik det stille og roligt. Null sov ind lige så fredeligt. Og jeg kunne stortudende køre hjem uden Null.
Ja, han havde levet et langt og godt liv,- fra jeg tog imod ham ved fødslen, og til han sov ind i mine arme, var han ved min side. Men det er så hårdt at miste en gammel kat, fordi den altid har været der. Jeg har delt det meste af mit voksne liv med ham, og det efterlader et enormt hul, nu hvor han ikke er der længere.